Nyt boligområde Smedevej

Smedevejsområdet i Tommerup St. Evt. kommende boligområde på savværksgrunden ved Buchwaldsvej og Smedevej i Tommerup Stationsby

Assens Kommune arbejder for at der kommer et nyt boligområde på Buchwaldsvej / Smedevej i Tommerup Stationsby. Det område kaldes også Savværksgrunden. Boligområder tæt på Odense og naturen er i høj kurs.

Læs beslutning om kommunalt tilskud 11. sept. 2017. Punkt 10.

Læs program og rapport om området her

Strukturplan Tommerup Stationsby

Planlægning
Der har været afholdt flere møder i forbindelse med planlægningen af det nye område. Her har Tommeruppernes Lokalråd været med som interessent. Andre interessenter har været beboere, grundejere, virksomhedsejere, boligforeninger og investorer.

I dag ligger der enkelte virksomheder i området. Ejerne skal være interesserede i at sælge og der skal være investorer der vil skal bygge boliger, før projektet kommer igang. Der kan sagtens gå 10-20 år før området er fuldt udbygget. Der kan blive plads til omkring 200-250 boliger. Det vil fortrinsvis blive leje og andelsboliger.

Rambøll har udarbejdet en strukturplan hvor der er forslag til hvordan området kan komme til at se ud. Det er ikke vedtaget endnu.
Der vil blive bygget i to-tre etager, med grønne områder mellem boligerne. Her vil der også blive taget hensyn til klimatilpasning og de forventede støre regnmængder i fremtiden.

Assens Kommune har afsat beløb til indskud almene boliger på budget 2018. Hvilke projekter der vil få del i midlerne vil blive afgjort 11. september 2017.

Der er et stort ønske om at få flere leje-boliger i Tommerupperne, og det vil være attraktivt at kunne bygge boliger tæt på bycentrum og stationsområde.

Tidsplan:

2017 Støtte til nedrivning

2017 Udarbejdelse af lokalplansforslag

2017 11. september har Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalg udpeget projektet.

2018 Vedtagelse af lokalplan

2018 Byggeri kan begynde

Kontaktperson:

Erik Bossen
Tlf.: 6474 6896
Plan og Kultur, Assens Kommune
erbos@assens.dk
Af: Jakob Schjødt

Back to Top