Gode grunde til at bo i Tommerup

Gode grunde til at bo i Tommerup

13 grunde til at bo i Tommerupperne

Af Helle Margrethe Boesen,

1. Nu er 12 nye byggegrunde klar på Vesterled i Tommerup – de første i rækken på mange flere byggegrunde og lejemål midt i naturen mellem Tommerupperne og tæt på togstationen.
Byambassadører  (billede) står klar til at byde nye tilflyttere velkommen med en gavekurv.

2. Boligudgiften er meget lavere end i de store byer – spar en million!

3. De 22 udviklingstiltag er beskrevet i udviklingsplanen for ”Tommerupperne Fremtid – et bæredygtigt bysamfund i udvikling”. Lokalrådet har været meget aktiv med input til planen med punkter fra Lokalrådet strategi – såsom at binde Tommerupperne sammen via stier i naturen og mere spændende gade/vejstrækning fra station til station mellem bydelene.

4. Gode pendlermuligheder fra stationen eller i bil via motorvejen – Tommerupperne ligger midt på Fyn, tæt på alting og tæt på storbyen Odense med kun 11 min i tog – for slet ikke at tale om 1,5 time i tog til København.

5. Naturen: Alle i Tommeruppperne har naturen med bakker og skov helt tæt på. Der er også mulighed for at tage hele familien med på skinnecykler med start fra stationsområdet og videre mod Assens på den gamle bane, hvor man også kommer forbi det store nye miljøvenlige solvarmeanlæg.

6. Gode dagpleje/vugge-, børneinstitutioner  og skoler med klasseværelser i skoven, skolehave og æblelund.
Helt unikt er Børnehuset ”Overmarksgården” som er topmoderne Morten Koch for børn og deres familier.
Unik er også den private børnehave Kilden Natur og Musikbørnehave i Tommerup St., som også har fokus på naturen til gavn for børnenes sundhed og trivsel.
Der er også to aktive efterskoler i Tommerupperne, som giver deres bidrag til lokalsamfundet på mange fronter.

7. Samlingsstedet midt i Tommerupperne er Fyrtårn Tommerup med hal, svømmehal, bibliotek, motionscenter, skateboard, musiklokale, motionsruter i skoven, kunstgræsbaner og overnatningsmuligheder i familieværelser.

8. Aktive sportsforeninger: håndbold, fodbold, skydning, karate, musikskole, svømning, vandpolo, motocross og mange, mange flere.

9. Aktive spejdergrupper – en blev årets ungdomsforening i 2015.

10. Aktiv aftenskole Verninge Husflid – blev årets aftenskole 2017.

11. Kunst og kultur: Tommerup Keramiske Værksted som er en internationalt kendt virksomhed, kunstnere iøvrigt, årelang tradition for folkemusik i Tommerupområdet, kulturstedet Lilleskov Teglværk og to kirker og sognegårde.
Desuden afholdes mange spændende kreative kursustilbud gennem foreningen Verninge Husflid i Tommerupområdet.

12. Erhvervspark med mange nye virksomheder og gode indkøbsmuligheder af dagligvarer, tøj, genbrug, motorcykler, trælast, håndværkere osv. samt cityforening.

13. Forsamlingshus og Cafeliv bakker om om ideen om et moderne byliv midt i naturen.

Det bakkede landskab uden for Odense er ideelt til cykling

Statsminister Lars Løkke Rasmussen indviede klasseværelser i skoven

Back to Top