Solvarme giver god samvittighed
Fyens største solvarmeanlæg
De to Tommerupper har taget deres fælles solvarmeanlæg i brug.
24. september kunne Energi, forsyning og klimaminister Lars Chr. Lilleholt og borgmester Søren Steen Andersen officielt klippe den blå-røde snor.
De 15.ooo m2 solvarme paneler forsyner 1200 husstande med varmt vand om sommeren. Det svarer til 20-25% af det årlige forbrug.
Der er meget større fjernvarmeforbrug om vinteren, hvor solen ikke står så højt på himmelen. Her fyres der så med hhv. træflis og naturgas.
Tommerup By og Tommerup Stationsby har hvert deres fjernvarmeselskab. De har så dannet et fælles selskab som har investeret i – og driver solvarmeanlægget. Der er også en fælles forsyningsledning mellem de to bydele.
Se billeder fra indvielse af solvarmeanlægget:
https://www.tommerupbyfjernvarme.dk/nyheder/indvielse-af-solvarmeanlaeg-2016/