Lokalrådet er blevet mere voksent med nyt logo

Lokalrådet er blevet mere voksent med nyt logo

Logo

Nyt logo til Tommeruppernes Lokalråd kommer op til rådets to års fødselsdag og generalforsamling.
Et logo der gerne skulle være med til at give opmærksomhed til tvillingebyerne Tommerup og Tommerup Stationsby på Højfyn.

– Logoet symboliserer de værdier vi står for, fortæller Jakob Schjødt-Pedersen fra lokalrådet.
– Vi har prøvet at få natur og gode moderne bosætningsmuligheder og det aktive erhvervsliv klemt ind i det lille logo. Samtidig er vi også optaget af bæredygtighed på flere planer. Derfor har vi valgt en grøn farve.

Det skal helst være enkelt, samtidigt med at det fortæller en historie. Vi vil gerne fortælle historien om byerne ved bakkerne, hvor man kan leve et moderne byliv i samklang med naturen. Historie er der også kommet med i form af et teglværk og en stiliseret hørblomst.

Fynsk design
Logoet er tegnet af den fynske designer Tommy Bæk Søgaard fra Glamsbjerg, som har bistået lokalrådet i udviklingsprocessen. Han har haft mange kreative ideer og bud på logoer. Til sidst har lokalrådet valgt det som vi nu kan præsentere.

Denne process har endnu engang fået lokalrådet til at diskutere hvad det er vi står for, og har kogt det ind til denne maggi-terning.
Vi håber det kan give lidt mere synlighed til lokalrådet og at dem der bor i Tommerupperne vil støtte op om projektet med at gøre byerne til et endnu bedre sted at bo sammen.

Bomærket vil fremover blive brugt på Facebook, Twitter, hjemmeside tryksager og andre medier. Det er også lavet i sort/hvid version.

Logo i sort hvid

Læs mere om designeren på www.baeksoegaard.dk 

Back to Top