Første festival i Tommerup: En dag fyldt med sjov, musik og mad

Ny lokal festival bliver afholdt ved Knarreborg Superbrugs med Tommerup Forsamlingshus som arrangør.

Program 2024

Lørdag den 31. august 2024 bliver en dag fyldt med fest og glæde i Tommerup, når SuperBrugsen Knarreborg og Tommerup Forsamlingshus går sammen om at arrangere en fantastisk festival. Festivalen vil finde sted på en del af Brugsens parkeringsplads, som bliver forvandlet til en livlig festivalplads fyldt med boder, aktiviteter, mad og musik.

Dagens aktiviteter og tilbud:

Festivalens første del begynder kl. 10.00 og varer til kl. 15.00, hvor lokale erhvervsdrivende og foreninger, bla Lokalrådet, vil have boder og stande på pladsen. Her kan besøgende opleve en række spændende tilbud og aktiviteter. Der vil være noget for både børn og voksne, så hele familien kan få en fantastisk dag sammen.

KFUM-Spejderne fra Tommerup vil stå for pandekagebagning, og børnene kan glæde sig til at hoppe løs på den store hoppepude. Derudover vil der være mulighed for at prøve forskellige former for bevægelse og mindfulness.

Program for dagen:

  • 10.00 – 15.00: Erhvervsdrivende og foreninger har boder og stande på pladsen. Der vil være musik og aktiviteter for både børn og voksne, herunder hoppepude og pandekagebagning ved KFUM-Spejderne.
  • 11.00 – 11.15: Crossdance ved Tommerup Idræt. Kom og vær med til en sjov og energifyldt danselektion.
  • 12.00 – 12.30: Prøv Qigong – mindfulness i bevægelse med Tommerup Idræt. En oplagt mulighed for at finde ro og balance i kroppen.
  • 13.00 – 14.30: Hospitalsklovnen Lulu underholder børn og barnlige sjæle. En forestilling fyldt med latter og magi.

Aftenfest i teltet

Fra kl. 18.00 fortsætter festlighederne i teltet med musik og mad, og der er lagt op til en aften med god stemning og masser af dans.

  • 19.00 – 20.30: Glory Days Bruce Springsteen jam. En hyldest til en af rockens største ikoner, som lige har besøgt Odense.
  • 20.30 – 01.00: Mathias Valiant spiller op til fest og dans. Gør klar til at svinge træbenet og nyde den gode musik.

Menu og billetter:

Til aftenens fest serveres der helstegt pattegris med lækkert tilbehør, samt kaffe og kage.

Prisen for mad er 150 kr. pr. voksen og 75 kr. for børn. Billetter til spisning kan købes via MobilePay nr. 48020 senest 17. august. Husk at skrive navn og antal ved betaling.

Yderligere information:

Festivalen er bla. støttet af Lokalrådet og Assens Kommunes bylivspulje. For mere information om arrangementet kan man besøge Tommerup Forsamlingshus’ Facebookside.

Gå ikke glip af denne enestående mulighed for at deltage i en dag fyldt med sjov, fællesskab og gode oplevelser i Tommerup.

Vi glæder os til at se dig!

Back to Top