Engageret medlem pludselig død

Engageret medlem pludselig død

Engageret medlem pludselig død

Kommentarer lukket til Engageret medlem pludselig død

Vi er enormt kede af at erfare at et af vores bestyrelsesmedlemmer af lokalrådet, Lotte Nissen, under en vandretur i Sverige er afgået ved døden efter pludseligt opstået sygdom.

Selvom vi ikke nåede at have fornøjelsen af Lotte i så lang tid i lokalrådet, hun blev valgt ind i bestyrelsen sidste år, så har hun alligevel nået at sætte sig et kæmpe aftryk hos os. 

Lotte kom med en frisk energi, et stort engagement og en positiv indstilling og et smittende godt humør.

Hun kom, kva hendes store erhvervs- og livserfaring, med rigtig mange gode input til lokalrådets arbejde blandt andet ved forskønnelse af bymidter og indretning af rekreative arealer og stier.

Lotte var lige gået på efterløn. Hun skulle nu til at nyde sit otium og ville have mere tid til vandreture og lokalrådsarbejdet. Hun havde fortalt at hun her efter hendes vandretur i Sverige var ekstra klar til blandt at gå igang med opfriskning og ny etablering af stier i og omkring Tommerupperne.

Vi satte utrolig stor pris på at have Lotte med ombord, hun var et kæmpe aktiv og hun vil blive savnet rigtigt meget.

Vi sender vores dybeste medfølelse til hendes mand og voksne børn.

Martin Winther-Gaasvig

Formand, Tommeruppernes Lokalråd.

About the author:

Back to Top