Byens Bil i Tommerup St.
Byens Bil i Tommerup St.
15. februar 2026 Kommentarer lukket til Byens Bil i Tommerup St.Byens Bil er klar til Tommerupperne, så lej en elbil lokalt!
Har du spottet den hvide elbil med de grønne bogstaver i gadebilledet? Nu er det blevet endnu nemmere at være mobil i Tommerupperne uden at eje sin egen bil.
I samarbejde med ByensBil.dk har vi fået en fælles delebil til byen, som står klar til at hjælpe dig med alt fra hverdagsture til weekendudflugter.
Sådan booker du bilen:
Det er ganske enkelt at komme i gang. Du skal blot gå ind på ByensBil.dk for at booke køretøjet.
- Vælg “Log ind” og opret dig som bruger.
- Find “Tommerup St.”på listen under Fyn.
- Vælg den dato og det tidsrum, du ønsker at låne bilen i kalenderen.
Bilen er en hvid elbil, som er nem at kende på det grønne Tommerup BYENSBIL.DK-logo på siden.
Den har sin faste plads bag Spar i Tommerup Stationsby på Tallerupvej 16, hvor den også lader op, så den er frisk og klar til næste tur. Hvis du er ved OK tanken i Stationsbyen er du meget tæt på.
En stor tak til vores sponsorer:
At vi har kunnet få en delebil til Tommerupperne, kan vi takke en stærk lokal opbakning for. En særlig tak skal lyde til den brede kreds af sponsorer, der har gjort dette muligt:
- Sparekassen Danmark
- Tommeruppernes Lokalråd
- Foreningen Tallerupvej 16
- Spar Tommerup st.
- Rema1000
- MiljøBo
- Hårsaksen
- Base2Charge
- Tommerup Elektronik
Vi håber, at I vil tage godt imod initiativet og bruge bilen, når behovet opstår.
Det kan betale sig at handle og køre lokalt!
Husk: Al booking og forespørgsler foregår via Byens Bil dk