Vildskab og Ellevilde Egne

Vildskab og Ellevilde Egne

Få mere vild natur i Tommerupperne.

Opdateret med tilmeldingsformular.

Sammen med Katrine Turner fra Vildskab skal vi dyrke mere vild natur og biodiversitet i Tommerupperne.

Assens Kommune har indgået et samarbejde med Vildskab om projektet Ellevilde Egne. Formålet med projektet er at give seks lokalområder mulighed for, at få hjælp og inspiration til at gøre en ekstra indsats for den lokale biodiversitet.

Projektet styres af biolog Katrine Turner, som også deltog i DR´s programserie ’Giv os naturen tilbage’.

Katrine Turner

Hun vil give jer større viden om, hvordan vi kan gavne naturen i egne haver og på fællesarealer via et indledende inspirationsforedrag.

I vil sammen med en Vildskabs-konsulent udvikle konkrete tiltag og en plan for, hvordan I bedst muligt kan skabe biodiversitetsfremmende tiltag i Tommerupperne.

Projektet består af:     

4. maj 19:00:
Inspirationsforedrag på ca. 1,5 time om biodiversitet og muligheder for vilde og artsrige nærområder.

Det vil foregå udenfor Lilleskov Teglværk.

9. maj 10:00:
Workshop a ca. 3 timer, hvor vi arbejder med konsulenten om udvikling af konkrete tiltag og udarbejdelse af en plan for, hvordan det kan gøres bedst muligt i jeres lokalområde. Workshoppen leder til konkrete projektforslag, der kan arbejdes videre med.

Der bliver løbende sparring og udvikling af projekterne i samarbejde med konsulenten, samt sparring til, hvordan der kan søges yderlige midler til udvikling af projekterne og netværkene, hvis det er nødvendigt.

Workshoppen afholdes udendørs ved Tallerupgårds shelter.


Helle fra Vildskab

Steder for hvor vi afholder arrangementerne oplyses senere. Hold øje med denne side.

Flere oplysninger på: kontakt@tommerupperne.dk

COVID-19: Foredrag og workshop er tilpasset gældende regler om konferenceafholdelse. Formen for workshops revurderes løbende i henhold til gældende regler – som fysisk møde eller digitale møder.


Back to Top