Generalforsamling 2019

Generalforsamling 2019

Tommeruppernes Lokalråd holder generalforsamling den 13. november.

Sted: Det gamle Rådhus, Møllebakken, Tommerup By kl. 19:30.

Det er den tid på året. Der skal gøres status over det forløbne arbejdsår. 

Vil du høre hvad der sker bag linjerne og vil du sætte dit præg på Fremtidens Tommerupper, så mød op den 13. november.

Hør blandt andet om klimasøer i begge byer, stisystemer, bosætning, branding, kontakt til politikere, affaldsindsamling, og plantedag. 


Nye i rådet

Vil du gøre en forskel og være med i et meningsfuldt fællesskab, og arbejde for at gøre noget godt for din by og dine naboer. 
Så nu har du muligheden for, at komme helt ind i maskinrummet og sætte dit præg på området. Vil du vide mere om arbejdet i bestyrelsen så kontakt os endelig. 

Det er frivilligt arbejde at sidde i lokalrådet og der skal også være plads til andre ting end bestyrelsesarbejde.
Vi holder møde et par timer næsten hver anden måned – og nogen arbejder også med projekter i mellemtiden.
Kender du en god kandidat så kontakt enten kandidaten eller rådet, så vil vi gerne prikke til ham/hende.

Det er muligt at stille op på selve generalforsamlingen, men vi vil gerne have flere forslag til kandidater på forhånd.
Man vælges for to år ad gangen. Vi tilstræber at der er lige mange i bestyrelsen fra hver af tvillingebyerne.

Se vedtægter her: Vedtægter


Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent.
  2. Formand Martin Winther-Gaasvigs beretning.
  3. Kasserer Svend Aage Christensens beretning og fremlæggelse af revideret regnskab.
  4. Fremlæggelse og godkendelse af budget for det kommende år.
  5. Indkomne forslag. 
  6. Valg af lokalrådets bestyrelsesmedlemmer og suppleanter (valg af stemmetællere).
  7. Valg af revisorer.
  8. Eventuelt. Her kan der også stilles spørgsmål til det fremtidige arbejde.

Der serveres gratis kaffe og kage.

Den nyvalgte bestyrelse træder sammen umiddelbart efter generalforsamlingen og konstituerer sig, hvis det er muligt.

Vi glæder os til at se dig den 13. november!

Begivenheden på Facebook
Begivenheden på Facebook

Back to Top