Tommerup skal være modelby for klimatilpasning

Tommerup skal være modelby for klimatilpasning

Klimatilpasning af Tommerup er en opgave for Assens Kommune og Assens Forsyning. Lokalrådet i Tommerupperne arbejder tæt sammen med kommunen om at udvikle en løsning der kan bruges til mere end at lede regnvand væk. De nye anlæg skal bruges af børn og voksne, så det bliver et sted man kan nyde og bruge.

Nu er Tommerupprojektet blevet udpeget til at være forsøgsområde, som der er bevilget penge til fra bla. Real Dania i projektet Regn & Byer.

Der skal bla. arbejdes med at genåbne Rævedamsafløbet der løber langs Smedegyden og der kan skabes nogle flotte områder med vandløb og små søer på områderne mellem Kirkebjerg og Bystævnevej. Også det lave område ved krydset mellem Kirkebjerg og Skolevej kan blive til en sø.

Områderne er i dag meget våde i perioder – og da man forventer mere regnvand i de kommende år, vil der blive behov for større vandområder.

Bemærk at der endnu ikke er besluttet noget konkret om hvordan områderne skal se ud og hvordan man som beboer kan bruge områderne. I Lokalrådet har vi en god dialog med Assens Kommune om at udvikle områderne på en måde der er interessant for os der bor i byen.

Vil du være med til at udvikle området, så kontakt Lokalrådet

Læs mere her: https://www.assens.dk/vores-kommune/nyt-fra-assens-kommune/nyheder-pressemeddelelser/tommerup-udvalgt-til-projekt-om-klimatilpasning/

https://www.assens.dk/vores-kommune/en-kommune-i-udvikling/fremtidens-tommerup/regnvandsplan-for-tommerup/

BAGGRUND – REGN & BYER

Formål

Formålet med Regn & Byer er at kvalificere og fremme klimatilpasning med merværdi gennem et styrket samarbejde mellem kommuner og vandselskaber.

Hvem deltager?

Læs mere om de fire projekter på www.regnogbyer.dk

Tidsplan

Regn & Byer løber frem til midten af 2019. I 2017 vil fire forsøgsprojekter udvikle og teste nye redskaber. I 2018 og 2019 bliver projekterne evalueret og formidlet.

Partnerskabet og samarbejdspartnere

Regn & Byer er et partnerskab bestående af Realdania, Miljøstyrelsen, DANVA, Forsikring & Pension samt KTC – foreningen af tekniske chefer i kommunerne. Herudover indgår KL, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Forsyningssekretariatet samt Danske Regioner i en såkaldt perspektiveringsgruppe, der bidrager med kvalificering af kampagnen, og som vil diskutere resultaterne fra de udviklede redskaber og de fire forsøgsprojekter. Endelig vil Regn & Byer samarbejde om vidensudveksling og formidling med en række vidensinstitutioner samt netværks- og brancheorganisationer.

Skitse fra Assens Kommune

Back to Top